BankInvest

Fra moderne nybyggeri til palæ og klassisk modernisme.
BankInvest flyttede fra et moderne byggeri i Nordhavn til historiske lokaler i Bredgade, i hjertet af Frederiksstaden. Yllw – dengang Martela Best Workplaces – stod for design, indretning og hele flytningen i to faser.
Baggrund
Med de nye lokaler ønskede BankInvest en gennemført og tidløs indretning og et attraktivt workspace for både medarbejdere, interessenter og kunder.
Det nye domicil fordeler sig på to sammenhængende ejendomme fra 1750’erne og 1950’erne, som hver især udmærker sig med høj arkitektonisk kvalitet.
Udfordringen
Med en aldersforskel på 200 år var udfordringen at skabe sammenhæng på tværs af to markante stilperioder: rokokoen og modernismen.
Arbejdspladsen skulle samtidig afspejle en høj grad af bæredygtighed og BankInvests grundværdi: ”Handler med omtanke”.
Indflytningen skulle ske i to faser med samlet udflytning og rømning, og der skulle findes et midlertidigt lejemål til en del af organisationen.
Løsningen
Resultatet er en robust, tidløs og high-end indretning med internationalt udsyn og referencer til både Bauhaus og den danske designguldalder. Farve- og materialekonceptet er valgt, så det matcher det særlige domicil i Bredgade.
Løsningen byder på produkter i høj kvalitet og et design, der har vist sig at være langtidsholdbart. Det giver en lang levetid – både teknisk og æstetisk – og dermed den bedste bæredygtighed.
- Designklassikere og nyt design i forening
- Møbler fra Danmark og Europa
- Hæve-/sænkeborde, mødebokse og opbevaring
Resultatet
Efter indflytningen målte BankInvest den bedste medarbejdertilfredshed nogensinde.
Hvorfor Yllw
- Solid erfaring fra lignende projekter
- Løsningsorienteret, åben og ærlig
- Evne til at levere rådgivning og services ud over inventar
- Transparent prissætning
- Projektstyring
Kundens ord
”BankInvest tog et stort spring med flytning til nye og meget specielle rammer, som krævede en nytænkning af indretningen. Vi oplevede en fin og rettidig proces, som vi har været tilfredse med. Resultatet ses bedst ved, at vi efter indflytning har målt den bedste medarbejdertilfredshed nogensinde. De fysiske rammer gør det ikke alene, men det har været en medvirkende faktor.”
– Lars Bo Bertram, adm. direktør, BankInvest
”Os der skulle sidde på BG42 var meget spændte på, hvordan det ville blive at sidde i et palæ og arbejde, og hvordan moderne kontormøbler ville passe ind. Den ”usikkerhed” blev fuldstændig gjort til skamme – vi har fået et meget harmonisk og smukt palæ med meget funktionelle og flot designede kontormøbler.”
– Annette Ladegaard Andersen, chef for HR & Service, BankInvest
Yllws ord
”Det har været en fornøjelse at arbejde med indretning af de historiske bygninger, og gennem et rigtigt godt samarbejde med BankInvest er der skabt enestående rammer. Vi oplever glade og tilfredse medarbejdere i det nye domicil – det er ”better value” og et vigtigt resultat for os.”
– Anders Baastrup, Senior Partner, Yllw
års aldersforskel mellem de to sammenhængende ejendomme
medarbejdere i det nye domicil i Bredgade






,


Vi leverer mere end møbler – vi leverer resultater.
Kontakt os i dag, så tager vi sammen jeres arbejdsplads fra vision til virkelighed.

Kundprojekt

















